Spørgsmål/Svar

 

Spørgsmål og Svar
Slushice maskine

Hvor lang tid går der før en slushicemaskine er klar til brug ?

Vi plejer at sige mellem 2 - 2½ time fra man tænder den, men alt efter hvor koldt vand man kommer i, samt om maskinen står ude i solen, vil det variere.
De store 3x12 liters maskiner kan godt tage op mod 3 timer før den er helt klar med alle kamre.

Må der kommes spiritus i ?

Ja, det må der godt, bare så længe man sørger for, at der er det tilstrækkelige koncentrat i pr. blanding, da det er det som smører maskinen.
Husk spiritus forlænger frysetiden betragteligt, da det ikke kan fryse.
En god idé, er først at komme spiritus i når det er frossent, eller først at blande det i sit krus når man tapper af (Så kan børnene også få slushice UDEN spiritus) :)

Maskinen fryser ikke efter flere timer?

Strøm og hurtighed hænger sammen…
Vores slushice-maskiner kører på almindelig 220V, men trækker op til 10A. – ca. 2200 watt – hvilket betyder at den skal køre på sin egen strøm-gruppe.
Du må derfor ikke have andet sat til denne stikkontakt eller andre stikkontakter der kører på samme gruppe, som slushicemaskinen

Maskinen slukkede pludselig, mens den kørte.. og kan nu ikke tænde igen ?

Tjek strømgruppen den er tilsluttet, om sikring er gået samt om andre apparater sidder på samme gruppe.
Brug ALDRIG kabelruller som forlænger hvor ledningen ikke er rullet helt ud.
Det kan forsage overbelastning i kabelrullen og dermed stoppe strømtilførslen.
Skal strøm forlænges, så brug god kabel-kvalitet og altid rul kabel helt ud.

Hvor meget saft skal der i hvert kammer?

Nu har vi flere forskellige modeller og størrelser, så det hedder blanding 1:5
Det vil sige 1 liter saft til 5 liter vand.
Er det en 5 liter kammer model, er det 0.8 liter saft og 4 liter vand
Er det en 6 liter kammer model, er det 1.0 liter saft og 5 liter vand
Er det en 12 liter kammer model, er det 2.0 liter saft og 10 liter vand

Efter påfyldning løber det hele ud af det ene kammer og ned i skålen ?

Det kan uheldigvis være sket under transport, at kammeret er gået løs bagpå ved pakningen og derved er utæt.
Derved når den har kørt lidt vil det løbe ud bagtil.
Eneste løsning er at tømme kammeret helt og tage kammeret af ved at løft det forsigtigt 1 cm foran til den slipper bunden og så trækker kammeret af. Det kan sidde lidt stramt fast.
Herefter tages den bagerste pakning af og skylles i vand så er det nemmere at montere kammer igen når den er våd.
Monter så kammer igen så den sidder korrekt, man skal lige løfte lidt i sneglen mens man presser beholderen på plads, da sneglen skal være præcis i midten af beholderen.

Der kommer is udvendigt på beholder ?

Skyldes at frysniveau står for højt på den beholder.
Man kan evt. stille knappen på bølgetegn (Saftevand), eller midt for stop frysning for at det går hurtigere med at tø op.
Stil den så på frys igen når man mener nu er konsistensen for tynd.
Bliver den ved, og man er lidt teknisk anlagt, sidder der bagpå beholder en lille skrue som kan justeres op og ned, skrues den mod + fryser den hårdere og - så fryser den mindre..
Der er I velkomne til at tilpasse hvert kammer som I mener det er den skal være, vi afprøver ikke alle maskiner selv hele tiden så det kan godt skifte lidt fra gang til gang.

Kan ikke få slushice ud af tappehanen efter længere tid ?

En isklump kan godt dannes lige ved hanen hvis den har stået og kørt i længere tid.
Vær evt. 2 om det, hvor den ene holder et krus under hanen mens den anden åbner hanen og stikker et sugerør op for at løsgøre klumpen.

Hvad skal Slushice maskinen placeres på ?

Når en slushice maskine er fyldt opbliver den meget tung..
Det er derfor vigtigt, at den placeret på et stabilt underlag, hvor det ikke er muligt for maskinen at vælte eller underlaget braser sammen..
Ydermere er det en god idé at bordets overflade er nem at rengøre, hvis man skulle komme til at spilde slushice saft, da det sætter farverige tegn.

Kan saft der er købt i supermarkeder bruges til slushice ?

NEJ, Saft købt i supermarkeder kan IKKE bruges til slushice.!
Saftkoncentrat SKAL indeholde nok sukker indhold til at maskinen kan køre, da det er sukkeret der smører maskinen.
Sukkerindhold skal som minimum være på 12%.
Hvis ikke dette overholdes, vil man risikere at ødelægge snegl og motor og vil kræve erstatning.




Spørgsmål og Svar
Softice maskine

Hvor lang tid går der før en softicemaskine er klar til brug ?

Med et kammer og 4 liter mix, tager det ca. 30-40 min.
Maskinen kører hurtigt rundt og larmer mere i starten, indtil den mener at nu er konsistensen ok, så falder den i omdrejninger.
Hælder man mere på undervejs vil den stige i fart igen, indtil den igen er klar.

Maskinen kan ikke tændes / Startes ?

Er strømmen tilsluttet og du ikke kan starte den efter den er påfyldt, så husk låget skal sætte på før den virker, da der sidder en sensor i maskinen der tjekker at låget er monteret.
Lyser instrumentet ikke, så tjek at powerknap enten under eller i siden af maskinen er aktiveret.
Er der lys i instrumentet, så hold tændknappen foran inde i ca. 5 sek. så vil den begynde at køre.
Tjek herefter at den lyser i vaffel ikonet og ikke rengøringsikonet. Gør den ikke det, så tryk på den indtil den lyser.

Hvad er forskellen på vaffel-ikon og rengørings-ikon?

Vaffel-ikon får maskinen til at begynde at fryse indholdet.
Rengørings-ikonet får maskinen til at tø indholdet op langsomt til ca. 4-5 grader. Dvs. køleskabstemp. - og kan bruges hvis indholdet skal bruges igen eks. næste dag.

Hvor mange liter mix kan en softice maskine rumme ?

Med 1 kammer er det 6 liter, MEN da softmix udvider sig 20-30%, kan et 1-kammer kun indeholde max 4 liter af gangen..
Hæld derfor kun max 4 liter i af gangen.
Man kan så spæde til løbende hvis man bruger det hurtigt.

Med 2 kammer er det det samme som før bare i hver beholder..

Softice er stadig meget tynd efter 30-40 min.?

Fryseniveau skal være på 9 eller 10 ved softice og 2 eller 3 ved slushice.
Er den sat ned ved en fejl eller forglemt at stille op til 9 vil den ikke fryse hårdt nok.
Det gøres meget simpelt ved at når maskine er igang, så tryk pil op flere gange indtil der står 9 eller 10.
Stiller man den på 10 som det højeste vil den naturligvis fryse hurtigere, men til sidst vil isen være så hård at den stopper selv med at køre.
Maskinen kan selv mærke når det er for stift og stopper derfor selv sneglen i det pågældende kammer. Starter så igen når den mener det er tilstrækkeligt nok tøet op.
Derved kan den ikke benyttes før isen er tøet tilstrækkelig op. Maskinen vil så selv forsøge at starte igen efter noget tid og mener den at isen stadig er for tyk stopper den igen.
Man kan derved selv holde øje med den og sætte niveauet efter behov. Men efter test er 9 det mest brugte til softice for at den kører hele tiden.

Hvordan rengøres maskinen ?

Når man er færdig tømmes maskinen så meget man nu kan, der vil altid være rester som ikke bare kan komme ud og som sidder fast i sneglen.
Vil man have resten ud, kan kammeret afmonteres ved at stoppe/slukke maskinen.
Herefter tages lågene af og foran sidder en metalenhed under kammeret som man trykker op og hiver så hele kammeret mod dig selv (Sidder godt fast).
Når kammeret er taget ud kan resten skrabes ud og herefter rengøres alle dele i alm. sæbevand.
Sneglen kan også tages ud og vaskes.
Gummipakning bagerst kan også pilles af og skylles.
Der rengøres rundt langs maskinen med en våd klud / spritservietter eller lign.
Drypbakker vaskes også i alm. sæbevand.
Alt samles igen i modsatte rækkefølge og maskine er nu klar til brug igen.

Hvor meget strøm bruger maskinen samt hvad vejer de ?

1 - kammer bruger ca. 800 watt og vejer ca. 30 kg.
2 - kammer bruger ca. 1100 watt og vejer ca. 45 kg.